Kapitel 5. Analysemuligheder

Nationalregnskabet giver mulighed for at analysere samfundsøkonomien og sammenligne den med andre landes økonomiske tal. I det følgende gives eksempler på sådanne analysemuligheder.

 

Afsnit 5.1
Erhvervsstrukturen

Med denne offentliggørelse er til brug for Grønlands nationalregnskab valgt en brancheinddeling med 35 hovedbrancher. Hver af disse er defineret, så den dækker én eller flere brancher på 2-cifret niveau fra de internationalt benyttede klassifikationer ISIC Rev.4 eller NACE Rev.2 på 2-cifret niveau. Når man har valgt at slå flere 2-cifrede brancher sammen, skyldes det, at de pågældende erhverv er svagt repræsenteret i Grønland. I modsætning hertil er fiskeriet opdelt på tre brancher i lyset af den rolle, det indtager i en grønlandsk sammenhæng.

 

Brancheplaceringen af de enkelte virksomheder foregår i det Danske Erhvervsregister (CVR), der indeholder oplysninger om alle virksomheder (juridiske enheder) med tilhørende driftsenheder (arbejdssteder). Hvert arbejdssted placeres i den branche, hvor det har sin hovedaktivitet. I det produktionsbaserede nationalregnskab er det arbejdsstederne, der fordeles på brancher i overensstemmelse med deres hovedaktiviteter.

 

Kilderne til oplysninger om de enkelte branchers økonomi kan variere. Således er produktionen i brancherne 0102 til 0303, der dækker landbrug, fangst, jagt og fiskeri, overvejende opstillet ud fra oplysninger om mængder og priser for disse branchers karakteristiske produkter. I øvrigt kan alle slags relevante kilder være benyttet ved beregningerne, men hovedreglen er, at den private del af økonomien er opstillet med udgangspunkt i statistik over virksomhedsregnskaber, mens oplysningerne om den offentlige aktivitet kommer fra regnskaber for Landskassen, kommunerne, Staten og nogle kvasi-offentlige enheder.

 

Grænsen mellem markedsmæssig virksomhed og ikke-markedsmæssig ”Offentlig forvaltning og service” følger ikke nødvendigvis ejerskabet. Aktiviteter inden for byggematerialeindustri, entreprenørvirksomhed, boligudlejning, transport og lign. er typisk klassificeret som markedsmæssig virksomhed, selv om de pågældende enheder er kommunale eller tilhører Selvstyret, mens enkelte selvstændige enheder, hvis aktiviteter hovedsagelig drives for offentlige penge, er klassificeret som en del af ”Offentlig forvaltning og Service”.

 

Den centrale primærstatistiske kilde til oplysninger om private virksomheders økonomi er regnskabsstatistikken for selskaber. Selskabsregnskaberne suppleres med indkomstoplysninger for selvstændigt erhvervsdrivende, hvad der medfører en meget høj grad af dækning af den grønlandske økonomi.

 

Da regnskaber typisk vedrører juridiske enheder, har det i en del tilfælde været nødvendigt at opdele firmaer efter aktiviteter og at brancheplacere de enkelte dele i overensstemmelse hermed. Det gælder f.eks. handels- eller bygge- og anlægsaktiviteter, der optræder i firmaer uden for handels eller bygge- og anlægsbrancherne.

 

Den største udfordring i den forbindelse har været opdelingen af de største virksomheder inden for fiskeri- og seafood-komplekset. Således har Royal Greenland A/S, som hidtil har været placeret i branche 463810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter, men aktivitetsmæssigt spænder virksomheden over fiskeri, fiskeforarbejdning på fabrikstrawlere og landbaserede anlæg samt engroshandel med fiskeprodukter, der i nationalregnskabet placeres i de tre brancher: 0302 Udenskærs fiskeri, 1000 Fødevareindustri og 4600 Engroshandel.

 

Ud fra regnskaberne alene er en sådan opdeling vanskelig, når disse aktiviteter er integreret i samme virksomhed. Metoden har derfor været at foretage opsplitningen i forbindelse med opstilling og afstemning af produktbalancerne, hvor det er muligt at skelne mellem ubearbejdede og bearbejdede fisk og at henføre produktionen af forskellige produkter til forskellige brancher. Samtidig opdeles værdiforøgelsen mellem fiskeri, forarbejdningsindustri og engroshandel. Flytningen mellem brancher bliver således årsag til, at man ikke umiddelbart kan genfinde regnskabsstatistikkens tal i nationalregnskabet.

 

Ved de hovedreviderede beregninger, der blev offentliggjort for første gang i januar 2018, er der i vidt omfang benyttet nye kildedata ved opstillingen af fiskeriets produktion og eksport. I den forbindelse er afgrænsningen mellem fiskeri-, produktions- og handelsaktiviteter ændret noget, hvad der også påvirker den relative størrelse af kompleksets brancher.

 

Oversigt 9. Erhvervenes produktion 2009-2018

	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017*	2018*
	Løbende priser, mio. kr.
Produktion i alt ................	23.166	23.815	24.831	25.934	25.830	26.626	27.776	29.916	30.942	31.899
Fiskeri og fangst ................	2.243	2.550	2.848	3.305	3.145	3.773	3.850	4.530	4.861	4.635
Råstofudvinding ................	372	191	157	308	204	189	283	149	193	197
Industri .......................	1.499	1.496	1.757	1.975	1.808	1.729	1.810	2.174	1.712	2.392
Forsyning og renovation ..........	846	830	943	1.043	1.013	1.008	1.037	1.029	1.039	987
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	2.375	2.748	2.775	2.857	2.626	2.429	2.915	3.272	3.594	3.590
Handel .......................	1.921	1.877	1.850	1.789	2.034	2.266	2.474	2.652	2.740	2.775
Transport .....................	2.451	2.542	2.733	2.696	2.611	2.718	2.746	2.925	3.142	3.350
Hoteller og restauranter ...........	615	645	642	627	630	577	636	664	703	719
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	1.144	1.156	1.151	1.156	1.191	1.202	1.247	1.325	1.305	1.268
Finansiering og forretningsservice ...	2.763	2.797	2.839	2.935	3.008	3.040	2.962	3.075	3.170	3.222
Offentlige og personlige tjenester ...	6.937	6.984	7.136	7.245	7.561	7.694	7.816	8.120	8.481	8.764
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Produktion i alt ................	23.678	23.815	23.904	24.157	23.842	24.320	24.036	25.556	25.707	26.435
Fiskeri og fangst ................	2.384	2.550	2.502	2.515	2.456	2.876	2.447	2.921	2.994	2.893
Råstofudvinding ................	375	191	152	303	207	189	277	149	195	192
Industri .......................	1.549	1.496	1.607	1.734	1.653	1.943	1.811	2.096	1.474	1.983
Forsyning og renovation ..........	856	830	896	910	896	928	938	932	994	1.129
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	2.405	2.748	2.712	2.752	2.488	2.242	2.626	2.902	3.161	3.075
Handel .......................	1.873	1.877	1.815	1.866	1.831	1.801	1.791	1.869	1.889	1.903
Transport .....................	2.479	2.542	2.703	2.610	2.485	2.508	2.463	2.602	2.660	2.865
Hoteller og restauranter ...........	645	645	621	591	585	528	575	592	617	627
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	1.160	1.156	1.138	1.129	1.200	1.216	1.246	1.312	1.269	1.232
Finansiering og forretningsservice ...	2.839	2.797	2.771	2.769	2.778	2.734	2.616	2.675	2.718	2.708
Offentlige og personlige tjenester ...	7.111	6.984	6.989	6.968	7.263	7.272	7.236	7.369	7.528	7.693
	Årlig real vækst i pct.
Produktion i alt ................	-0,1	0,6	0,4	1,1	-1,3	2,0	-1,2	6,3	0,6	2,8
Fiskeri og fangst ................	-7,0	7,0	-1,9	0,5	-2,4	17,1	-14,9	19,4	2,5	-3,4
Råstofudvinding ................	-5,6	-49,1	-20,5	99,7	-31,7	-8,8	47,1	-46,4	31,3	-1,6
Industri .......................	-19,0	-3,4	7,4	8,0	-4,7	17,5	-6,8	15,7	-29,7	34,6
Forsyning og renovation ..........	0,3	-3,0	8,0	1,6	-1,6	3,5	1,1	-0,7	6,7	13,5
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1,9	14,3	-1,3	1,5	-9,6	-9,9	17,1	10,5	8,9	-2,7
Handel .......................	-0,8	0,2	-3,3	2,8	-1,9	-1,6	-0,5	4,3	1,1	0,7
Transport .....................	-5,7	2,6	6,3	-3,4	-4,8	0,9	-1,8	5,6	2,2	7,7
Hoteller og restauranter ...........	18,9	0,0	-3,7	-4,8	-1,0	-9,7	9,0	3,0	4,1	1,6
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	4,9	-0,3	-1,6	-0,8	6,3	1,4	2,4	5,3	-3,3	-3,0
Finansiering og forretningsservice ...	4,8	-1,5	-0,9	-0,1	0,3	-1,6	-4,3	2,2	1,6	-0,4
Offentlige og personlige tjenester ...	5,6	-1,8	0,1	-0,3	4,2	0,1	-0,5	1,8	2,2	2,2

Bemærk: Oversigten  blev rettet d. 15.11.2019

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0318

 

Figur 10 viser erhvervenes produktion som procentandel af den samlede produktion. Erhvervet Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv og tegner sig for knap en tredjedel af samfundets produktion. Erhvervet består af produktion af offentlige serviceydelser vedr. administration, sundhed og undervisning mm.

 

Figur 10. Erhvervenes produktion i pct. af den samlede produktionsværdi

Bemærk: Figuren blev rettet d. 15.11.2019

 

Fiskeri og fangst samt Industri står tilsammen for 22 pct. af produktionen i 2018. Det skal her bemærkes, at fabriksanlæg, der forarbejder fisk og skaldyr, er placeret under Industri. Det skal ligeledes bemærkes, at store virksomheder med aktiviteter i flere forskellige brancher så vidt muligt er opdelt i de forskellige brancher. F.eks. er en virksomhed som Royal Greenland i perioden 2009-2018 har været placeret i engroshandel i Grønlandske Erhvervs Register, men er i nationalregnskabet opdelt i 3 forskellige brancher, som er Fiskeri og fangst, Industri og Engroshandel.

 

Produktionen i Råstofudvinding har i perioden 2009-2018 været beskeden i forhold til de øvrige etablerede brancher. Til gengæld er investeringerne i
olie-, gas og mineralefterforskning i samme periode steget markant til 5.114 mio. kr. i 2011, en stigning som også kan ses i posten faste bruttoinvesteringer. Investeringer er dog faldet til 366 mio. kr. i 2018. I nationalregnskabet antages, at olie-, gas og mineralefterforskningen er investeringer i forbindelse med en fremtidig grønlandsk aktivitet. Efterforskning, der udføres af en udenlandsk virksomhed, er imidlertid import af tjenester, som ikke medfører grønlandsk produktion. Den udenlandske virksomheds køb af varer og tjenester i Grønland i forbindelse med efterforskningen indgår til gengæld i Grønlands eksport.

 

Oversigt 10 viser erhvervenes bruttoværditilvækst (produktionsværdi minus forbrug i produktion samt køb af varer og tjenester) i løbende og kædede værdier. For perioden 2009-2018 er bruttoværditilvæksten (BVT) størst indenfor Fiskeriet, Bygge- og anlægsvirksomhed, Handel, Transport, Finansiering og forretningsservice samt Offentlige og personlige tjenester.

 

Oversigt 10. Erhvervenes bruttoværditilvækst

	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017*	2018*
	Løbende priser, mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .........	13.137	13.670	13.994	14.626	14.637	15.406	16.313	17.592	18.038	18.509
Fiskeri og fangst ................	1.571	1.886	2.101	2.448	2.266	2.765	2.865	3.355	3.589	3.448
Råstofudvinding ................	171	106	57	180	90	118	83	66	73	25
Industri .......................	642	612	765	784	764	696	683	834	542	857
Forsyning og renovation ..........	381	385	455	518	509	533	553	590	602	526
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1.245	1.443	1.326	1.377	1.371	1.157	1.547	1.734	1.970	1.991
Handel .......................	1.172	979	969	908	1.149	1.373	1.634	1.670	1.698	1.733
Transport .....................	1.125	1.189	1.213	1.235	1.058	1.211	1.251	1.390	1.429	1.566
Hoteller og restauranter ...........	285	304	257	262	236	259	312	330	358	372
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	603	637	649	647	645	657	683	772	718	688
Finansiering og forretningsservice ...	1.872	1.934	1.897	1.921	2.069	2.137	2.078	2.142	2.147	2.227
Offentlige og personlige tjenester ...	4.069	4.196	4.306	4.346	4.480	4.502	4.624	4.710	4.911	5.075
	Kædede værdier (2010-priser), mio. kr.
Bruttoværditilvækst i alt .........	13.384	13.670	13.620	13.795	13.616	14.266	14.002	14.707	14.791	15.272
Fiskeri og fangst ................	1.688	1.886	1.808	1.772	1.702	2.027	1.616	1.891	1.975	1.896
Råstofudvinding ................	181	106	48	161	86	111	81	65	85	18
Industri .......................	642	612	736	811	847	1.233	1.116	1.324	550	1.059
Forsyning og renovation ..........	386	385	444	458	463	525	528	553	619	703
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	1.258	1.443	1.395	1.400	1.375	1.124	1.447	1.552	1.801	1.886
Handel .......................	1.079	979	955	1.033	990	967	998	976	972	970
Transport .....................	1.121	1.189	1.276	1.298	1.062	1.166	1.144	1.191	1.166	1.292
Hoteller og restauranter ...........	308	304	256	245	210	221	270	278	296	300
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	603	637	650	653	699	737	757	842	781	732
Finansiering og forretningsservice ...	1.938	1.934	1.827	1.769	1.845	1.845	1.766	1.776	1.788	1.776
Offentlige og personlige tjenester ...	4.165	4.196	4.226	4.184	4.325	4.275	4.306	4.282	4.397	4.410
	Årlig real vækst i pct.
Bruttoværditilvækst i alt .........	0,4	2,1	-0,4	1,3	-1,3	4,8	-1,9	5,0	0,6	3,3
Fiskeri og fangst ................	-11,2	11,7	-4,2	-2,0	-3,9	19,1	-20,3	17,0	4,4	-4,0
Råstofudvinding ................	56,1	-41,3	-55,1	237,5	-46,9	30,0	-27,7	-19,2	31,3	-78,9
Industri .......................	-31,6	-4,7	20,4	10,1	4,4	45,7	-9,5	18,7	-58,4	92,4
Forsyning og renovation ..........	2,3	-0,2	15,4	3,2	1,0	13,5	0,6	4,7	11,8	13,6
Bygge- og anlægsvirksomhed ......	9,7	14,7	-3,3	0,3	-1,8	-18,2	28,8	7,2	16,1	4,7
Handel .......................	5,3	-9,3	-2,4	8,2	-4,1	-2,4	3,2	-2,2	-0,4	-0,2
Transport .....................	-9,8	6,1	7,3	1,7	-18,2	9,8	-1,8	4,0	-2,1	10,9
Hoteller og restauranter ...........	10,8	-1,3	-15,7	-4,5	-14,2	5,2	22,0	3,0	6,5	1,5
Post, tele, IT, radio, TV mv.  .......	11,3	5,6	2,1	0,4	7,1	5,4	2,7	11,2	-7,3	-6,3
Finansiering og forretningsservice ...	6,1	-0,2	-5,5	-3,1	4,3	0,0	-4,3	0,6	0,6	-0,7
Offentlige og personlige tjenester ...	5,7	0,7	0,7	-1,0	3,4	-1,2	0,7	-0,6	2,7	0,3

Bemærk: Oversigten  blev rettet d. 15.11.2019

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0418

 

Bygge- og anlægsvirksomhed (branche 4143) står i 2018 for 11,3 pct. af den samlede produktionsværdi. I 2018 stiger branchens BVT med 1,1 pct. i løbende priser, svarende til 4,7 pct. i kædede værdier. I de endelige tal bestemmes branchens produktionsværdi fra anvendelsessiden, idet branchernes udgifter til forskellige former for bygge- og anlægsarbejder baseres på de kilder, der også benyttes til at opstille branchernes produktion og BVT. I foreløbige år benyttes indikatorer for udviklingen. Branchens input er i den sidste ende bestemt af de byggematerialer mv., der er til rådighed i de pågældende år. Disse værdier sammenholdes dog med de værdier for bygge- og anlægsvirksomheder, der kan findes i regnskabsstatistikkerne og med værdien af branchens aflønning af ansatte. Sådanne kontroller har givet anledning til en række tilpasninger via lagrene af byggematerialer.

 

Bygge- og anlægsproduktionen omfatter:

 

·         Bygningsreparation og anlægsreparation, der svarer til branchernes udgifter til disse formål.

·         Byggeri af boliger, der i de endelige år hovedsagelig er opstillet ud fra de offentlige tilskud til byggeriet og de i hvert år gældende regler for støtte til de forskellige boligformer. Gennem de seneste år må den støttede andel dog antages at være blevet mindre stabil. Samtidig mangles der datagrundlag til udarbejdelse af statistikken over boliger, hvad der medfører, at de skønnede værdier af boligbyggeriet her mere usikre end sædvanligt.

·         Byggeri af erhvervsbygninger, der svarer til opførelsesudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

·         Anlæg, der er skønnet ud fra anlægsudgifterne iflg. private og offentlige regnskaber.

 

Regnskabernes byggeinvesteringer inkluderer udgifter i forbindelse med ejerskifte, som ikke er produktion i bygge- og anlægsvirksomhed. Disse udgifter fratrækkes ved fastsættelse af værdien af nybyggeriet.

 

Et specielt forhold påvirker tallene for 2007-09. I disse år investerede Tele Greenland bl.a. i et søkabel, der forbinder Grønland med Island og Canada. Dette kabel er klart en anlægsinvestering, der tilhører Grønland, selv om den også finder sted i internationalt farvand. Tidligere blev her fulgt en konvention i ESA95, der indebar, at bygge- og anlægsinvesteringer betragtedes som produktion i det land, hvor investeringen fandt sted. Udgiften til kablet kom derfor til at indgå i Grønlands bygge- og anlægs produktionsværdi. Efter retningslinjerne i SNA 2008 er kablet – lige som en række teleanlæg og vandkraftværker, der er opført af udenlandske virksomheder, ikke længere inkluderet i den grønlandske bygge- og anlægsaktivitet, men ført direkte fra import af bygge- og anlægstjenester til anlægsinvesteringer i Grønland.

 

BVT i Handel i løbende priser steg med 2,1 pct. i 2018, korrigeret for prisudviklingen gav det en realvækst på -0,2 pct. I 2016 var BVT i Handel 1.670 mio. kr. i løbende priser, af de 1.670 mio. kr. er 850 mio. kr. BVT i Engroshandel undtaget biler (branche 4600) og 708 mio. kr. BVT Detailhandel undtaget biler, undtaget biler (branche 4700). Produktionen i handelsbrancherne omfatter alene værdien af de tjenester, der udføres i forbindelse med handelsaktiviteten, herunder opdeling og ompakning af handlede varer. Derimod indgår værdien af indkøbte handelsvarer ikke i handelens produktionsværdi. Det medfører i praksis, at for handelsvarernes bidrag til produktionsværdien beregnes som handelsavancen, dvs. forskellen mellem omsætningen af handelsvarer minus værdien af det hertil svarende handelsvarekøb. Hertil kommer handelstjenester i form af provisioner i forbindelse med agentur- og auktionshandel o. lign. En konsekvens heraf er, at købet af handelsvarer heller ikke medregnes i handelens input.

 

BVT i Transpor var i 2018 1.566 mio. kr. i løbende priser og steg med 9,6 pct. i forhold til året før. Korrigeret for prisudviklingen var det en stigning i BVT på 10,9 pct. For de endelige år (2009-2016) kan man dele erhvervets BVT op på de detaljerede hovedbrancher. I 2016 var den samlede BVT i Transport på 1.390 mio. kr. i løbende priser og blandt de underliggende brancher er BVT størst i Lufttransport (branche 5100) 582 mio. kr. og Skibsfart (branche 5000) 397 mio. kr. I branchen Transport indgår også offentlige virksomheder som f.eks. kommunale busselskaber.

 

Finansiering og forretningsservice udgøres primært af Husleje og ejendomsformidling (branche 6800). I 2018 var BVT i denne kategori 2.227 mio. kr. I Husleje og ejendomsformidling indgår også offentlige boligselskaber samt en beregnet produktionsværdi for ejerboliger. Produktionsværdien for ejerboliger er beregnet udefra lejeindtægten for en tilsvarende lejebolig.

 

Offentlige og personlige tjenester er det største erhverv på Grønland med en produktion på 8.764 mio. kr. i 2018 og en BVT på 5.075 mio. kr. Produktionen i Offentlige og personlige tjenester udgøres primært af det offentliges (Selvstyret, kommunerne og staten) ikke-markedsmæssige produktion. Normen for nationalregnskabets markedsmæssige produktion er, at produktionsværdien er opgjort udefra salgsværdien, men da det offentliges ikke-markedsmæssige produktion som regel er gratis eller sælges til en lav pris er produktionsværdien for det offentliges ikke-markedsmæssige produktion opgjort udefra omkostningssiden. Omkostningerne er opdelt på fire forskellige komponenter; løn, forbrug i produktion (køb af varer og tjenesteydelser), forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og andre produktionsskatter minus subsidier. Summen af disse fire omkostningskomponenter udgør således produktionsværdien for det offentliges ikke markedsmæssige produktion.

 

Lønningerne har i perioden 2009 til 2018 i gennemsnit pr. år steget med 2,5 pct. Året 2011 var særligt høj, idet lønningerne steg med 6,4 pct. De sidste par år er lønningerne steget med hhv. 1,6 pct. i 2017 og 4,7 pct. i 2018.

 

Oversigt 11. Aflønning af ansatte

	2009	2010	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017*	2018*
Lønninger, mio. kr. ...	8.104	8.395	8.934	8.931	8.818	8.743	9.130	9.549	9.699	10.402
Ændring i pct. .......	1,6	3,6	6,4	0,0	-1,3	-0,9	4,4	4,6	1,6	4,7

 

Kilde: http://bank.stat.gl/NRD0518

 

Den funktionelle indkomstfordeling belyser, hvordan Bruttofaktorindkomsten (BFI) fordeler sig på løn til ansatte og overskud til ejere af virksomheder. Det er til forskel fra den personlige indkomstfordeling, der belyser fordelingen af alle typer af indkomster, fordelt på personer/husholdninger. Aflønning af ansatte udgjorde 10.402 mio. kr. i 2018, svarende til 55,7 pct. af BFI - også betegnet lønkvoten.

 

En del af forklaringen på det høje niveau er, at sektoren offentlig forvaltning og service kræver megen arbejdskraft og er løntung. Det spiller en væsentlig større rolle end i mange andre lande, hvor private løser en lang række opgaver. Hertil kommer betydningen af det lille befolkningsgrundlag, der er spredt på et meget stort areal. Det medfører, at mange opgaver må løses uden mulighed for at høste stordriftsfordele i produktionen.

 

Lønkvoten var helt op på 63,3 pct. i 2011. Stigningen havde baggrund i en reallønsfremgang i denne periode. Siden 2012 er lønkvoten reduceret og har været faldende indtil 2017, for derefter at stige til 55,7 pct. i 2018.

 

Figur 11. Udvikling af lønkvoten